Lyden af en lærke

Efter at have indledt en affære med sin gifte chef bliver Lizzie fyret fra sit drømmejob på en radiostation i London. Uden penge til at betale sin husleje må hun forlade hovedstaden og flytte hjem til sine forældre i Suffolk. Her indvilliger hun i at blive frivillig på det lokale plejehjem, hvor hun møder den aldrende mrs. Dallimore, som fortæller Lizzie sin vidunderlige og sørgelige livshistorie.

Lizzie lytter til den gamle dames gribende fortælling om, hvordan hun rejste fra Amerika til England lige før Anden Verdenskrig. Det var en rejse, der ændrede den gamle dames liv for altid, og Lizzie begynder langsomt at indse, at hendes liv måske også er ved at tage en anden drejning, end hun havde regnet med.

Lyden af en lærke er en hjertevarm fortælling om at møde de helt rigtige mennesker på det helt rigtige tidspunkt og om at gribe både kærligheden og mulighederne, når de banker på.