Laksefiskeri Yemen

Dr. Alfred Jones er fiskeekspert og en fornuftig mand, der lever et stille og roligt liv. Hans tilværelse tager dog en uventet drejning, da han bliver tvunget til at bruge al sin tid på at jagte en anden mands utopiske drøm. Kan man have laksefiskeri i Yemen? Videnskaben siger nej, og den skeptiske Alfred Jones ryster på hovedet af projektet. Men måske er intet umuligt?

LAKSEFISKERI I YEMEN er en fortælling om hykleri, bureaukrati, store drømme og styrken i troen og kærligheden. Bogen har vundet flere litterære priser og er filmatiseret af Lasse Hallström med Ewan McGregor og Emily Blunt i hovedrollerne.

Roman. 282 sider.

På dansk ved Tim K. Christensen