Mindernes længsel

Hele sit liv har Marigold taget sig af dem, der var omkring hende: Hun har været den kærlige familiemor, mens hun har drevet sin lille butik, og hun har altid været en ildsjæl i sin lille, engelske landsby. Da hun begynder at glemme ting og sager, går de fleste ud fra, at hun bare er ved at blive gammel. Men det bliver efterhånden umuligt for hendes familie og venner at ignorere sandheden: Demensen er ved at tage deres højtelskede Marigold.

Som Marigolds tilstand forværres, må hendes familie tage sig af hende og ikke omvendt. Beboerne i den lille landsby forsøger at støtte, så godt som de nu kan, mens de prøver at overbevise Marigold om, at det ikke gør så meget at miste sine minder, når der er folk omkring en, der altid vil huske dem.

Mindernes længsel er en stærk roman om at miste sine minder og alt, hvad der definerer en person, men også om varm kærlighed mellem ægtefolk, mellem mor og barn og mellem venner.