Den perfekte pige

Nervepirrende thriller til de kolde efterårsdage

Den amerikanske forfatter Mary Kubicas lovende debut om en ung pige, der forsvinder sporløst, er blevet en kæmpe international succes.

Et tilfældigt møde bliver skæbnesvangert for den kvindelige hovedperson i Mary Kubicas anmelderroste psykologiske thriller DEN PERFEKTE PIGE.

Mia Dennett er datter af en fremtrædende dommer fra Chicago. En nat tager hun på bar for at møde sin on-off-kæreste, men da han aldrig dukker op, falder hun i snak med en karismatisk fremmed mand. Colin Thatcher virker på overfladen som en spændende engangsaffære for Mia. Men at tage med ham hjem vil vise sig at være den største fejltagelse i Mias liv.

DEN PERFEKTE PIGE er en psykologisk thriller om en mors største mareridt, da hendes datter pludselig en dag forsvinder. Romanen er en international bestseller, som anmeldere bl.a. har sammenlignet med Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn. Indtil videre er rettighederne solgt til 18 lande, heriblandt Norge og Sverige.

Forfatteren

Mary Kubica er en amerikansk forfatter, der er uddannet i historie og amerikansk litteratur fra Miami University i Oxford, Ohio. DEN PERFEKTE PIGE (originaltitel: The Good Girl) er hendes første roman.

Roman. 348 sider.
På dansk ved Helle Albeck
P
ris: 299,95 kr. (vejl.)

Køb